CHAPTER LVII. Dyrets Horn, jeg vælger.

Derpaa tog han Aarerne, og roede bort med Skibet, for saaledes af Sted hele den Nat og næste Dag, og standsede ikke, før han kom til Thorer Herse. Der havde Kong Adelstens Mænd slaaet deres Telte, saa at disse fyldte Pladsen helt mellem Skoven og Floden. Jeg ældgamle Mand Men nogle af sine Mænd sendte han op paa Heden, hvor Slaget skulde holdes, for at de kunde udvælge Teltsteder og bringe alting i Stand, før Hæren kom. Nu vilde jeg bede dig, at følge med min Søn. Men,« vedblev han, »skulde Ølvald være syg, vil han synes underligt om, at jeg afslaar det.« Han lod nemlig, som om en af hans Naboer, Ølvald, havde sendt Bud efter ham. et plus de huit millions d'autres livres sont disponibles pour, Livraison à partir de 0,01 € en France métropolitaine. En Aften kom han til Mostersund (37), hvor der laa en stor Knar, der ligeledes var kommen fra Øre (38).
Saaledes havde Skallagrim mange Erhvervskilder. hvad der siges skal. Æt han hader. bort min Vej jeg sejler. Om Vinteren blev de hver paa sit Sted; men derefter tog Skallagrim alt Landet imellem Fjæld og Strand, nemlig alle Myrerne op til Borgehraun og syd paa til Havnefjælde, samt hele det Land, som Aaerne begrænsede, lige ned til Havet. Kongen tilbød at give Bod for den dræbte, men Thorolf og Thorfinn svarede, at de aldrig havde taget mod Mandebøder (77), og i dette Tilfælde vilde de ikke gøre det. Egill casó con la viuda de su hermano, Ásgerðr Björnsdóttir, hija del hersir Björn Brynjólfsson (876 - 932) de Sogn y nieta de Brynjulf Björnsson de Aurlandi. Det var det samme, som Thorgils før havde ført.

og Ulv hans Børn; Men hverken Trællene eller Kisterne saa man noget til mere; man har haft mange Gisninger om, hvor Egil havde skjult sine Penge. Efter et kort Ophold fulgte Faderen og hans Broder Grim ham til Skibet; og førend de tog Afsked med hinanden, sagde Kveldulf: »Det er nu gaaet, Thorolf, som jeg sagde dig, før du drog til Kong Haralds Hird, at hverken du eller nogen af os Frænder vilde times Lykke deraf. min Sorg mig gav,

faldt mangen Mand. Aidé de son second fils, Grím le Chauve (Skallagrím), le vieux chef se vengea du roi avant de fuir la Norvège. jeg ejer mere. Il vivait au début de l'époque viking. Kong Adelsten sad i Højsædet. Da Bjørn og Thorolf nu havde været en Vinter i Norge og Vaaren kom, udrustede de et Skib, samlede Mandskab, og drog om Sommeren i Viking i Østerleden, og vendte hjem igen om Høsten, efter at have samlet sig meget Gods. Thorstein goes to a feast.

Thorolf havde en lykkelig Rejse og kom med sit Skib til Borgefjord, hvorfra han straks drog op til sin Fader. Wales, hvis Indbyggere nys kaldtes Britter. Thorsten udviklede ham sin Sag og fremførte Vidner, at han var fuldberettiget til den Arv, han gjorde Krav paa, og han fik ikke blot Kongens Bekræftelse paa sine Ejendomme, men blev tillige Lensmand, ligesom hans Fader havde været.

Nogle skyndede meget til at modtage Tilbudet, thi det vilde altid være et hæderfuldt Tog, naar de kom hjem, efter at have faaet saa mange Penge af Adelsten. Medens de nu sad og spiste, saa Egil, at der laa en syg Kvinde paa Tværbænken, og spurgte, hvem det var, der var i saa slet Tilstand. Cuando Grímr llegó a Islandia, se asentó en Borg, el lugar donde enterró el ataúd de su padre. Hjemme havde nemlig hver Mand sit Skjold hængende paa Væggen bag ved sin sædvanlige Plads. 149. Der begyndte en haard Kamp. De havde to Børn sammen. Du har med megen Iver taget dig af ham, siden du for hans Skyld endog vilde stille dig i Kamp med mig. Rask jeg en Drots Thorolf og Egil vendte tilbage til deres Telte, og straks efter kom Kong Adelsten med hele sin Hær. Poem on Arinbjorn. Han strør saa huld Thorsten spurgte, hvorledes det stod til hjemme, og Huskarlen svarede, det stod godt til, og at Ølvald var i Skoven for at hugge Ved. Dette Slags Spyd kaldtes Brynthvarer. Kongen befalede alle sine Mænd at gaa op fra Skibene, og lod sit Mærke bære frem. For denne Trældoms Skyld forlod mange Landet, og nedsatte sig i Jæmteland og Helsingeland, i Vesterlandene, paa Syderøerne, i Skotland, paa Hjaltland (7), paa Irland, i Normandiet i Valland (8), og paa Færøerne. Høvdinghal jeg aabned — Men heller ikke han havde Lyst dertil og mente, at Kongen vilde finde ham lidet ordsnild, og han selv ikke vilde kunne bede længe. CHAPTER VII. 11. 43. Jeg har i Sinde at tage de to Kister, som jeg fik af Kong Adelsten, og som er fulde af engelske Sølvpenge, med mig til Tinget, og saa vil jeg lade Kisterne bære til Lovbjerget, naar der er allerflest Folk samlede. Da han nu var kommen hjem med ham, sagde han, at han vilde give ham let Arbejde; han skulde passe hans Kvæg. Egil kvad da: Sandt at sige slap jeg Om Foraaret vendte han tilbage til sin Gaard, og sendte sine Mænd paa Torskefangst til Vaage, og paa Sildefiskeri, og samlede hjem til sin Gaard al den Fangst, der kunde gøres. Thi min Æt Efter at Skallagrim dernæst havde uddelt Land til sine Skibsfolk, undersøgte han Landet endnu dybere inde; først drog han langs med Borgefjord til Fjorden hørte op, og saa med Floden paa dens Vestside, som han kaldte Hvidaa; thi hans Ledsagere havde aldrig før set de Floder, der udspringer fra Jøklerne, og Vandet syntes dem derfor at have en underlig Farve. Il y accueillit beaucoup de monde dont son beau-père Yngvarr, un autre baron norvégien déchu, ainsi qu'un couple d'amoureux en fuite dont il recueillit la fille, Asgerd. Men Erik Ry

Der lod han saa Korn og kaldte den: Agre.

Aidé de son second fils, Grím le Chauve (Skallagrím), l… Her traf de paa et stort Handelsskib ladet med Malt og Mel og tilhørende nogle Indbyggere i Vigen; ogsaa dette anfaldt Thorolf, satte Folkene i Land og bemægtigede sig Skib og Gods. Thi endskønt jeg nu giver dig dit Hoved, fordi du gav dig i min Vold, og jeg ikke vil øve Nidingsværk paa dig, saa skal du dog vide for Sandhed, at dette er intet Forlig imellem dig og mig eller mine Sønner og vore Frænder, som vil hævne vor retfærdige Sag.« Da kvad Egil: Ked er jeg ej Thi han agter at gøre sig til Konge baade over den og over Helgeland. À sa demande, son cercueil fut jeté à la mer. Snart, mens Svælget svulmer, At primsigne (af de latinske Ord primus, først, og signum, Tegn) betyder at lade sig betegne med Korsets Tegn. hvorledes synes du om det?« »Godt,« sagde han, »det er et særdeles fagert Skib.« »Saa vil jeg give dig det,« sagde Thorolf, »hvis du ikke vil forsmaa det.« »Det gør jeg ikke,« sagde Erik, »men Lønnen derfor vil synes dig for ringe: mit Venskab; men lever jeg, kan det altid være noget.« Thorolf svarede, at den Løn var ham langt mere, end Skibet var værd.